
Naturkosmetik
Styrk huden indefra, ikke kun uden på
Vores hud er ikke blot vores største sanseorgan – den er også siden, hvorpå vores livshistorie står skrevet. Igennem huden fornemmer og mærker vi verden udenfor, og vi viser vores skønhed med den måde, hvorpå vores hud ser ud. Det ydre afspejler hvert individs alder, livsenergi, følelsesmæssige balance og psykiske sundhed. Intens stimulering, stress, nervøsitet eller hormonelle svingninger resulterer i, at vores hud bliver følsom, fordi hele organismen mister sin balance.
Det er formålet med Weledas naturkosmetik at fremme det generelle velbefindende. For at du kan forblive sund og rask, er det vigtigt, at du bogstaveligt talt føler dig godt tilpas i din hud. Det er af helt afgørende betydning i konceptet bag vores Body Care, at vores produkter skal styrke hudens egne styrker og evner, ikke erstatte dem eller maskere svagheder.

Vores forståelse af den harmoniske forbindelse mellem menneske og natur gør Weledas plejeprodukter helt unikke. Når du bruger et Weleda-produkt, kan du selv se, dufte og føle det. Vores naturlige ingredienser hjælper målrettet din krops egne naturlige processer, så den indre balance bliver stærkere. De øger din krops evne til at nære, helbrede og hjælpe sig selv. Ved selektivt at fremme selvhelbredelse og regeneration bliver forsvarsmekanismerne styrket, og den forstyrrede ligevægt kommer i balance. Altså vi fremmer hudens vitalitet, frem for blot at erstatte det, den mangler.
Respekter, plej og forstå
Vi laver vores naturprodukter med allerstørste omhu og lidenskab. Det begynder med den antroposofiske og videnskabelige viden, som hjælper os med at udvælge nøgleplanten i hver serie, fortsætter med udvælgelsen af råmaterialer, der omhyggeligt dyrkes efter biodynamiske principper, og fortsætter til den omhyggelige tilberedelse af opskrifter og formuleringer. Alt, hvad vi gør, styres af princippet om samspil med, omsorg, forståelse og respekt for naturen. Vores fremstillingsprocesser er nænsomme og bæredygtige og evalueres konstant for at kunne forbedres.