White Mallow
En beskyttende barriere, der fremmer dannelsen af sund hud
En beskyttende barriere, der fremmer dannelsen af sund hud
Den hvide stokroses gavnlige egenskaber kan ses i dens botaniske navn. Althaea stammer fra græsk og betyder 'helbrede'. Hvid stokrose blev i antikken brugt som en helbredende plante i Kina, Syrien, Ægypten og Grækenland og blev sandsynligvis først bragt til Mellemeuropa i middelalderen samtidig med begyndelsen på det fastboende agerbrug. Nu om dage dyrkes den på saltholdige jorde i kystområder.
Ved første blik synes den at være en temmelig sart plante, men den hvide stokrose kan let modstå vandmangel og varme. Gellignende stoffer i rødderne og blomsterne beskytter planten mod at udtørre, og den høje koncentration af slimholdige stoffer i rødderne gør hvid stokrose beroligende, lindrende, blødgørende, beskyttende og fugtgivende. Dens blide, næsten hvide blomster rødmer lyserødt, og dens delikate duft har en meget beroligende og lindrende virkning på sanserne, fuldstændig modsat andre blomster med livlige farver og intens duft.
Netop af de grunde er hvid stokrose ideel til babypleje. Den sarte, følsomme og umodne babyhud skal undergå en udviklings- og læringsproces i barnets første leveår. Den behøver et blødt, beskyttende og varmende lag og ingen unødvendige dufte til at skabe ubalance i huden. Den hvide stokrose binder fugtigheden i babyers sarte hud og stimulerer udviklingen af hudens egen beskyttende evner over for de skadelige påvirkninger fra omgivelserne.
Sammen med stedmorblomst, der er lindrende og helende, demonstrerer vores hvide stokroseserie sine beskyttende egenskaber på en særlig kraftig måde. Desuden giver kokosolie og sesamolie intensiv næring til huden. Selv til eksem og ekstremt følsom babyhud er de irritationsfrie ingredienser meget velegnede.
All images (c) Angelika Salomon