Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies i overensstemmelse med vores cookie politik.

 


Weleda AB

Ludvigsbergsgatan 20
118 23 Stockholm
Sverige


Miljømæssig bæredygtighed

En tradition, der har stået på i over ni årtier, nemlig vores omsorgsfulde og hensynsfulde tilgang til miljøet og dets ressourcer beror alle på Rudolf Steiners antroposofiske ideer og er uundværlige for Weleda. Men vores dedikerede indsats i forhold til miljøet stopper ikke her. Den dækker problemer som biodiversitet, indkøb af råmaterialer, brug af naturens ressourcer og bæredygtig emballage, til vand og vandreduktion og reduktion af udslip af drivhusgasser. 

Bæredygtig brug af råmaterialer

Weleda bruger cirka 1.000 råmaterialer til lægemidler og naturlige plejeprodukter, og vi ved, at måden, hvorpå vi indsamler og udvinder disse råmaterialer, har en stor indvirkning på biodiversiteten. Samtidig er vi klar over, at kun intakte naturlige økosystemer har jord og betingelser, der er af høj nok kvalitet til at producere vores naturlige råmaterialer. Derfor kommer over 78% af de råmaterialer, vi bruger, fra certificeret, økologisk eller biodynamisk landbrug eller fra kontrolleret indsamling i naturen, et tal, som vi hele tiden arbejder på at gøre større. Denne dedikerede indsats i forhold til biologisk diversitet er af allerstørste betydning for Weleda – uden biodiversitet ville der ikke være nogen Weleda-produkter. 

Weleda vinder Sustainable Beauty Award

I 2013 vandt Weleda kategorien Sustainability Leadership af Sustainable Beauty Awards organiseret af Organic Monitor. Juryen anerkendte og roste Weledas holistiske, bæredygtige forretningsmodel som et eksempel på bedste praksis inden for branchen. Siden Weleda blev grundlagt i 1921 har vi igangsat innovative projekter, som kombinerer forskellige aspekter ved bæredygtighed.

Miljøvenlig brug af naturens ressourcer

Som i enhver anden virksomhed har Weleda brug for vand og energi til fremstillingsprocessen. Vores medarbejdere gør en stor indsats for at behandle disse ressourcer med respekt, og vi gennemgår løbende procesforbedringer, såsom genbrug af kondensvand, som føres tilbage i vandcyklussen. Overordnet blev vandforbruget pr. kilogram af det producerede produkt reduceret med en fjerdedel (25%) i 2013.

Vi arbejder også hårdt på at reducere virksomhedens energiforbrug. Vi kan gøre dette på en direkte eller indirekte måde – ved optimering af nedkølings- og ventilationssystemer, reduktion af gulv- og kontorarealer, bedre udnyttelse af de tilgængelige maskiner og andre tiltag, der forbedrer effektiviteten.

Samtidigt øger Weleda brugen af vedvarende energi. 50,7% af vores direkte energi og 94,3% af den indirekte energi, vi bruger, kom i 2013 fra vedvarende energi.

Biodynamisk landbrug

Virksomhedens egne metoder til biodynamisk dyrkning af lægeplanter foregår meget traditionelt hos Weleda. Biodynamisk landbrug betyder, at dyrkning, dyreavl, frøavl og landsskabspleje udføres efter antroposofiske principper. I alle vores haveanlæg – i Europa og rundt om i verden – følger vi disse biodynamiske rutiner for at producere råmaterialer af fremragende kvalitet, samtidig med at jorden og dens mange levende organismer næres og plejes, fra mikrober til vilde dyr og planter.

"Weleda og Whole Foods ligner hinanden på så mange planer. Partnerskabet har været langt og meget naturligt. Den store indsats og omsorg for ingrediensernes ophav og planetens velbefindende er fundamentale for begge virksomheder. Produktkvaliteten er fantastisk. Der kunne godt ske innovation i den måde, hvorpå produkterne og deres egenskaber bliver præsenteret og kommunikeret på markedet. Biodynamiske ingredienser er unikke. Man finder ikke mange produkter, der har biodynamiske dyrkningsmetoder som kernen i deres virksomhed, på hylderne."

Maren Giuliano, Whole Foods

Bæredygtig emballage

Bæredygtig emballage skal opfylde en række krav hos os. Den skal selvfølgelig beskytte produkterne, men den skal også være fremstillet af bæredygtige materialer, som kan genbruges, så snart emballagens liv er overstået. Der findes i øjeblikket ingen ideel løsning, der imødekommer alle disse krav. Mens vi fortsætter med at forske i fremtidige løsninger, forsøger Weleda at anvende emballage, der er så bæredygtig som mulig. I 2012 oprettede vi et team på tværs af afdelingerne, der skulle komme med nye løsningsforslag til emballage. Det resulterede i et antal beslutninger, som vi straks gennemførte – nemlig at bruge så mange genbrugsmaterialer som muligt; bruge Forest Stewardship Council-certificerede kasser så vidt muligt; skifte fra metalfolie til farvetryk. Vi undersøger også, hvordan vi kan udskifte vores ikoniske blå glasflasker med plastik med lavere miljøbelastning. De er lettere at genbruge og mere miljørentable at transportere på grund af pakkevægten. Gennem konstante diskussioner med emballageproducenter og eksperter, bliver emballagen hele tiden forbedret.

Værdiskabelse

En bæredygtig økonomi er en, hvor jordens ressourcer ikke er brugt op hurtigere end naturen fornyer dem. Rentabiliteten er produktet af blomstrende økosystemer og blomstrende samfund. For Weleda, er en etisk og værdiskabende økonomi kernen af virksomheden sammen med de mennesker, der får det til at ske.

Økonomisk bæredygtighed

Handler etisk

Som en socialt engagerede virksomhed, lægger vi stor vægt på at levere sikkerhed, individuel udvikling og generel sundhed til vores medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere.

Social bæredygtighed