Vi bruger cookies til at give dig den bedste online oplevelse. Ved at bruge vores hjemmeside accepterer du vores brug af cookies i overensstemmelse med vores cookie politik.

 


Weleda AB

Ludvigsbergsgatan 20
118 23 Stockholm
Sverige


Karpaterne, Rumænien

Arnica

En helbredende balsam til trætte muskler og blå mærker

Guldblomme (Arnica Montana) er i århundreder blevet anvendt til behandling af muskelskader, blå mærker og forstuvninger. Indtil videre er der blevet identificeret næsten 150 farmaceutisk aktive indholdsstoffer i plantens naturlige kemi. For Weleda er ekstrakt af guldblomme vigtig i mange af vores lægemidler, især i lægende salver, og vi bruger også guldblomme til naturkosmetik. 

Indsamlet i naturen

Frisk forarbejdede guldblommeplanter bliver primært indkøbt hos partnervirksomheder i Tyskland, som dyrker planten økologisk, men de tørrede guldblommeblomster kommer fra certificeret indsamling i naturen i Rumænien. Sammen med partnere i Karpaterne i Rumænien spiller Weleda en pionerrolle i bæredygtig indsamling af lægeplanter i naturen.

 

Lægeplanter har tilpasset sig deres naturlige levesteder over en lang tidsperiode. Selv menneskeskabte landskaber med græssende husdyr og landbrug kan med tiden blive et naturligt levested for guldblommeplanten. Men for kraftig indgriben forstyrrer plantens delikate balance, og guldblommen er meget følsom overfor pludselig intensiv brug af græsningsarealer. Gødning ændrer i høj grad næringsbalancen, og intensiv høst forstyrrer også guldblommens fredelige vækstvilkår med det resultat, at guldblommen ikke længere blomstrer og kan endda forsvinde helt fra et sted, hvor den engang var meget udbredt.

Vi har været proaktive i at gøre noget ved den stigende risiko for udryddelse med udgangspunkt i vores erfaringer fra et lignende projekt i Vogeserne i Frankrig. Vi arbejdede sammen med World Wildlife Fund og landskabsøkologer om at udvikle et driftssikkert indsamlingsmiljø, der sikrer bæredygtige afgrøder af lægeplanter. Ved den nøje kontrollerede indsamling i naturen bliver der kun plukket et vist antal blomster i hånden, samtidig med at græsningsarealerne udelukkende benyttes af husdyrhold – der bruges ikke yderligere gødning. For at sikre vores høje standarder overholdes, får de landmænd, der høster guldblommen, hovedsageligt landmænd eller træproducenter, regelmæssig undervisning i den lokale andelsforening. Gennem samarbejdet i blomstringsperioden modtager de en ekstra fast indtægt. Siden 2010 har Weleda arbejdet hårdt på at udbrede bæredygtig indsamling i naturen til andre dele af Karpaterne, nemlig at udbrede ideen om bæredygtighed og beskyttelse af flere græsningsarealer med deres værdifulde biodiversitet.

Indkøbt lokalt, bæredygtig energi

Den nyligt konstruerede tørrecentral, som vi bestilte i 2007, er også af stor betydning for guldblommeprojektet i Kaparterne. Selve bygningen blev bygget af lokalt træ, og der benyttes også bæredygtige energikilder til opvarmning. Helt afgørende betyder dette, at landmænd og medlemmer af andelsforeningen er mere uafhængige og kan forbedre deres egen position og blive Weledas selverhvervende partnere. Gennem den kontante meningsudveksling med andelsforeningen nyder vi godt af guldblommeblomsternes høje kvalitet og andelsforeningen erfaring med at tørre lægeplanter. For at sikre at hele projektet fungerer godt, underbygger vi den videnskabelige overvågning af plantepopulationerne ved at observere lagrene af guldblommer i form af stikprøver. Denne forskning viser tidligt tegn på ændringer og giver værdifulde data på lang sigt til styring af indsamling og høst.

Ingrediens

Guldblomme blomster ekstrakt

Arnica Montana Flower Extract

Arnica Montana blomster ekstrakt understøtter hudens stofskifte ved at forbedre elasticiteten af huden. Den har også en antimikrobiel virkning.